Martin Andersen skifter til TCR Germany!

13. april 2021
Andersen Motorsport

Martin Andersen skifter til TCR Germany!

13. april 2021
Andersen Motorsport

Andersen Motorsport anført af Martin Andersen har i de forgange år været lig med stærke
præstationer i toppen af dansk motorsport – herunder er det blevet til titler som vicemestre i TCR
Denmark 2020 og mesterskabet i Super GT Danmark i 2018.

Men nu er der nye omgivelser på vej for den hurtige viborgenser – i den kommende sæson
tørner han igen ud for Hyundai, men denne gang i én af de stærkeste serier for standardvogne,
ADAC TCR Germany, hvor han skal køre for Hyundai Team Engstler.

– Det her er en kæmpestor chance for mig. Vi har arbejdet på aftalen i nogle måneder – det hele
startede med snakken om en mulig test hos Team Engstler, og det endte med, at jeg nu har en
kontrakt med en option på to år, forklarer Martin Andersen, som undervejs har fået support af
Morten Dons og STEP Sports Management gennem forhandlingerne.

Martin Andersen bliver en del af det store tyske Hyundai-team, Team Engstler. Ejer Franz Engstler glæder sig over aftalen, som sikrer teamet et nyt, stærkt kort på hånden til ADAC TCR Germany. Foto: Andersen Motorsport

Ny situation

At Martin Andersen nu er racerkører på kontrakt og ikke spidsen for et stort familieteam, er en
ganske ny situation for Martin og resten af familien.

– Det er helt nyt for mig, at jeg nu kun skal møde op og køre. Vi har altid gjort det hele selv som
familie og team. Der er stor forskel på det, og så at skulle møde op for at køre i et professionelt
team, men det er noget, jeg virkelig ser frem til. Min coach Peter Jäger er med mig igen i år, og
jeg er glad for, at vi kan fortsætte vores gode samarbejde, forklarer Martin Andersen.

Mens bilen hos Hyundai Team Engstler bliver en Hyundai i30N TCR lig den, Andersen førte til
sølvet i TCR Denmark i fjor, så er der et helt nyt katalog af klassiske tyske og østrigske baner at
lære. Serien runder blandt andet de tre Formel 1-klassikere Nürburgring, Hockenheim og
østrigske Red Bull Ring undervejs. Og Hockenheim er den eneste bane, som Martin Andersen
hidtil har kørt et løb på.

– Det bliver en stor, ny oplevelse at køre på de tyske baner. Hockenheim har jeg prøvet, men
resten er nyt. Jeg er til gengæld sikker på, at jeg har det bedste team i ryggen til det. Team
Engstler er enormt dygtige, og de stiller helt sikkert med noget materiel, som virker hver gang.
Jeg er spændt på at komme i gang med sæsonen, forklarer han.

Hos tyske Team Engstler ser man frem til det nye, dansk/tyske samarbejde, forklarer direktør
Franz Engstler:
– Vi ser frem til at arbejde sammen med Martin. Han har allerede understreget sit talent i
Danmark, og kender bilen rigtig godt fra 2020. Nu skal vi tage de første skridt mod international
racing sammen – vi vil gøre alt vi kan for at give Martin den rette base for en god sæson, og jeg
er sikker på, at vi kan træne Martin til endnu større opgaver i fremtiden.

Stor opbakning

En satsning som den, Martin Andersen og Hyundai Team Engstler er på vej ud på, kommer ikke
ud af det blå. Det kræver et godt bagland, og trods de svære tider, alle aktuelt går igennem, har
Martin Andersen fået solid opbakning til planerne.

– Vores sponsorer har været super seje og støttede straks op om planerne. Jeg har kun mødt
en kæmpe opbakning til trods for vi alle står midt i en svær tid, og jeg er rigtig stolt af, at det her
er blevet en realitet, forklarer Martin Andersen.

Der er sæsonpremiere på ADAC TCR Germany på Motor Arena Oschersleben den 14-15. Maj.

Skiftet til Team Engstler kom på plads i starten af året med support fra Morten Dons og STEP Sports Management.
Foto: Andersen Motorsport

Relaterede nyheder

Martin Andersen og Hyundai klar til sæsonpremiere i Tyskland

I den kommende weekend er det premieretid for den tyske standardvognsserie ADAC TCR Germany – og for Martin Andersen er det endelig tid til at sætte gang i sæsonens store satsning på tysk asfalt. Sidste års sølvvinder i den danske TCR Denmark er rykket til den stærke, tyske serie

Første officielle test: Det var en fantastisk oplevelse

Martin Andersen kunne forleden præsentere sine planer for 2021, som bliver en sæson i Tysklands stærke ADAC TCR Germany for Hyundai og Team Engstler. I denne uge var det så tid for sæsonens første officielle testdage, som blev kørt på Oschersleben – og det blev på mange måder et

Tilfredshed med sølv efter vild finaleweekend

Ny bil, ny klasse, nyt bilmærke og nye konkurrenter – Martin Andersen har med sit skifte til TCR Denmark og Hyundai haft meget nyt at vænne sig til i år. At det hele endte med mesterskabssølv efter en finaleweekend, hvor muligheden for guldet ikke var uden for rækkevidde er